Mac Tricks

Her vil du finde hjælp og vejledning til de mest almindeligt forekommende Mac OS X problemer.

Det er væsentligt at gøre opmærksom på at hjælpen og guiderne her tager udgangspunkt i standardindstillinger, så hvis du har ændret på dem er det ikke sikkert at disse guider viser dig det rigtige sted hen i forhold til dine specifikke indstillinger. Den version der tages udgangspunkt i her, er 10.15, også kaldet Catalina.

Der er også mindre forskelle i udformningen af tastatur-layout på de forskellige maskiner afhængigt af årgang, samt om det er Macbook Pro eller Air. Dertil kommer at der er nogle tastatur-kombinationsforskelle også. Det er for omfangsrigt at skulle dække alle versioner af både Mac OS X styresystemet samt forskellige fysiske udgaver af maskinerne. Der vil derfor, når det er relevant, kunne findes links til andre sider, som gennemgår de forskellige version og udgaver.

Sådan installerer du et program

Der er lidt forskellige scenarier i forhold til dette at installere et program på Mac.

Det nemmeste er hvis du kan finde det gennem App Store. Men det er desværre ikke alt der ligger der. Selv almindeligt anerkendte programmer er ikke altid at finde der, og du skal derfor selv ind på udgiverens hjemmeside for at downloade (hente) og bagefter selv installere det. Det er det, denne her guide tager udgangspunkt i.

I guiden her vil jeg bruge Skype som eksempel. Det der beskrives først her vil være det mest almindelige du vil opleve. Bagefter tager jeg lige et par afvigere, som du af og til kan støde på, hvor den ene bl.a. er at du ikke kan få lov at installere programmet af sikkerhedsmæssige grunde, da Apple ikke har verificeret udgiveren.

De skærmbilleder som vises her vil så ikke være identiske med andre programmer du henter andre steder og du skal klikke andre steder og måske finde det i nogle menuer først.

Du klikker her på siden på linket under den blå knap for et downloade Skype.

Når du klikker på knappen nu for at downloade Skype, kan du møde dette næste skærmbillede, som er en ny tilføjelse til sikkerheden mod at installere noget der kan skade det du har på din Mac. Her klikker du på Behold.

Når programmet er downloadet vil det ligger i mappen Overførsler i Finder.

Du dobbeltklikker nu på filen Skype-8.72.0.94.dmg. Den kan hedde noget andet hvis du bruger denne guide på et senere tidspunkt, da versionsnummeret vil være et nyt. Og som indledningsvis skrevet, vil filen også hedde noget andet alt efter hvilket program du ønsker at installere.

Ved Skype dukker der så dette vindue op. Det vil der gøre ved de fleste programmer. Her klikker du på Skype-logoet og trækker det over i mappen til højre. På denne måde installeres Skype på din Mac. Der kan være nogle få programmer imellem hvor du skal dobbeltklikke på deres program-logo, og der derfor ikke er en mappe du skal trække noget over i.

Du vil så herefter finde dit program i Launchpad i din hovedmenu. Min er her i bunden af skærmen, din er måske i en af siderne. Det kommer helt an på hvor du har valgt at have den.

Nogle programmer som du har downloadet kan komme i en anden filtype, som ikke med det samme kan installeres. De er oftest i formatet .zip eller .bz2 – Begge er komprimerede filtyper, der skal udpakkes før den rigtige programfil fremkommer, som kan installeres.

Som det fremgår af skærmbilledet kan du se begge typer her, og du kan se den udpakkede programfil også. De har som regel også et særligt ikon, hvor de pakkede filer ligesom er et ark papir med en lynlås.

Du kan i sjældne tilfælde komme ud for at det program du har downloadet ikke er fra en af Apple godkendt udvikler. Det vil så give dig et vindue lignende dette her nedenunder.

Det er en ganske almindelig sikkerhedsforanstaltning fra Apple, for at vi ikke får installeret nogle programmer som indeholder virus eller på anden måde kan skade dit indhold på din Macbook. Det er ret nemt at åbne programmet selvom du får denne advarsel. Du holder Control nede og klikker på filen igen. Det giver dig en menu der minder om denne her nedenunder. Fra den vælger du Åben.

Der popper nu et vindue op som det første. Her har du dog mulighed for at vælge Åben, og så kan du installere som normalt.

Hvad er ZIP-filer ?

Nogle programmer som du har downloadet kan komme i en anden filtype, som ikke med det samme kan installeres. De er oftest i formatet .zip eller .bz2 – Begge er komprimerede filtyper, som skal “pakkes ud” før den rigtige programfil fremkommer, som kan installeres.

Som det fremgår af skærmbilledet kan du se begge typer her, og du kan se den udpakkede programfil også. De har som regel også et særligt ikon, hvor de pakkede filer ligesom er et ark papir med en lynlås. På MAC er de ret nemme at have med at gøre, for du dobbelt-klikker blot på dem og de udpakker sig selv. Du kan derpå slette den pakkede fil, .zip, .bz2 eller noget helt tredje, hvis du ikke forventer at skulle bruge den til noget senere.

Det behøver ikke at være programmer du få i en ZIP-fil. Det kan være alle mulige former for dokumenter, billeder og andet.

Hvor er { } [ ] på tastaturet

De gemmer sig under de almindelige parentes-taster 8 og 9.

For at få de { krøllede } paranteser holdes OPTION + SHIFT (pil op) nede og du trykker 8 eller 9.

For at få de [ kantede ] parenteser holder du OPTION nede og trykker på henholdsvis 8 eller 9.

OPTION kan også, hvis din Macbook ikke er den nyeste, hedde ALT.

Her finder du flere genveje: https://support.apple.com/da-dk/HT201236

Hvor er á, é, ñ ¿, ¡ m.m. på tastaturet

Bogstaverne á, é og lignende fremkommer som på Windows ved først at trykke på tasten accent/trykstreg, som sidder oppe til højre foran Backspace, markeret med rød cirkel, og slippe den igen – Derpå trykker du på det bogstav du ønsker accenten/trykstregen over.

Med hensyn til ñ, ¡ og nogle andre, skal du trykke på OPTION, nederste blå markering, og holde nede mens du trykker på henholdsvis n og 1.

Det på hoved-vendte spørgsmålstegn fremkommer ved at holde OPTION + SHIFT (pil op) nede, markeret med blåt, og trykke på +/? tasten oppe til højre efter 0 (nul).

OPTION kan også hvis din Macbook ikke er den nyeste hedde ALT, som du kan se op billedet ovenover.

Der er også en anden måde at få dem frem på, nogle kan måske synes den er lidt for langsom at bruge. Men hvis du tager det bogstav som skal have en accent over sig eller noget andet og holder det nede, eks. a. Du skal holde tasten nede et par sekunder, så popper der et lille vindue op, som viser hvilke muligheder det bogstav har. Du kan så vælge med mus eller pad at klikke på det eller bruge nummeret der står nedenunder den udgave af bogstavet du ønsker.

Her finder du flere genveje: https://support.apple.com/da-dk/HT201236

Sådan tager du et skærmbillede

Du kan tage et billede af hele skærmen ved at holde COMMAND + SHIFT (pil op) nede + 3.

For at tage et billede af et udsnit af skærmen holder du COMMAND + SHIFT (pil op) nede + 4. Du kan så med trackpadden eller musen vælge hvilket udsnit af skærmen du ønsker taget et billede af.

Hvis du eks. har Word eller et andre program åbent og det ikke fylder hele skærmen, og du ønsker et skærmbillede af lige netop det, kan du holde COMMAND + SHIFT (pil op) + 4 samt SPACE (mellemrumstasten) nede. Vær opmærksom på om musse-pilen er på det vindue du ønsker et billede af og du trykker så på ENTER (return).

Du kan nemlig godt, jævnfør indsatte billede, flytte den udenfor det forreste vindue og gøre et andet bagvedliggende aktivt, som der så vil blive taget et billede af i stedet for. Du kan dog altid se hvilket vindue der vil blive taget et billede af, da de markeres med blå-toning.

Her finder du dine filer fysisk på din Macbook

Når Finder er fremme og er det aktive vindue, klikker du oppe i menuen til venstre på punktet (Go). Der nedfolder sig da en menu, hvor du vælger punktet Computer. Dette punkt åbner sig så i Finder.

Du vælger herfra så din harddisk, her hedder min Macintosh HD, og nedenunder er Netværk. Den kan hedde mange forskellige ting alt efter om den har været formateret eller ej. Men når du klikker på den vil du se nedenstående.

Herfra vælger du mappen/folderen Brugere.

Her i min Brugere mappe ligger der tre undermapper. Der kan være flere eller færre alt efter hvor mange der har login på Mac’en. Men den som er hovedmappen for den bruger der er logget på Mac’en, vil altid have et ikon i form af et hus foran sig, og ikke som de andre, der blot har et almindeligt mappe-ikon. Min hedder her slotshaven.

Billeder: Her vil du som regel finde dine billede, med mindre du har downloadet dem fra nettet et sted, så ligger de i Overførsler.

Der er dog noget meget vigtigt at nævne i den her forbindelse. Hvis du har hentet dem ind fra din mobil eller et kamera og ind i et særskilt program til at holde styr på dem, så kan de ligge mange forskellige steder på din Macbook, og kan være særligt svære at finde. Du skal derfor fra programmet eksportere eller gemme de billeder du skal bruge, et sted hvor du kan finde dem igen. Det kunne være i mappen Billeder.

Creative Cloud Files: Her finder du filer Adobes programmer gemmer via deres cloud service.

Dokumenter: Her vil du som regel finde dine Word, Pages og andre lignende dokumenter, som de forskellige programmer gemmer. Nogle programmer opretter undermapper i denne mappe til at gemme dokumenter i.

En vigtig detalje her, er at hvis du har åbnet et dokument i Word, Pages eller andet, som eksempelvis ligger i Overførsler, så vil det som standard altid blive gemt der igen, og vil derfor ikke være at finde i Dokumenter. Det gør sig gældende for hvilken som helst mappe du åbner et dokument fra, det vil som standard blive gemt samme sted, også hvis du vælger Gem som. Herfra har du dog mulighed for at vælge et andet sted dokumentet skal gemmes.

Film og Musik er lige som Billeder, der er programmer der som standard bruger disse mapper at gemme i. Og igen kan der være nogle som opretter undermapper deri.

Offentlig: Denne mappe bruges som standard til at dele filer med andre over netværket.

Overførsler: Her vil du som udgangspunkt finde alt det du downloader fra nettet, hvis der ikke er ændret på standardindstillingerne i den pågældende browser eller du har valgt at gemme filen et andet sted.

Skrivebord: Her finder du alt det du lægger/gemmer på dit skrivebord.

Der kan være flere mapper her afhængigt af hvilke programmer du har installeret og bruger. Og derfor er det heller ikke sikkert at du har mappen Creative Cloud Files, som jeg har, hvis

Her finder du din IP og MAC-adresse

For at finde din IP og/eller MAC-adresse, skal du først klikke på Systemindstillinger.

Derefter klikker du på Netværk.

Når netværksvinduet er åbnet, vælger du Avanceret nede i højre hjørne.

På det næste vindue der åbner, vil du nederst til venstre se din MAC-adresse.

For at se din IP vælger du i menuen foroven på vinduet TCP/IP, og lidt nede på vinduet vil du se den.

Unity – Fatal Error – Case sensitive file system

Det her er ikke det nemmeste problem at have med at gøre, men løsningen på det er faktisk ret enkel.

Det grundliggende problem er at din harddisk i din Macbook er formateret forkert. Som udgangspunkt fra Apple har den været formateret korrekt, men har du haft den til reparation eller en ven har hjulpet dig med et eller andet, eks. geninstallere OS X, kan den i den forbindelse være blevet formateret forkert.

Erik er i færd med at undersøge om det kan fungere med at projektet ligger på en USB-stick. Dette vil være den nemmeste løsning, da du ellers vil skulle have nogle til at hjælpe dig med at lave backup, samt reformatere din harddisk og geninstallere dit OS X, og derpå indlæse din backup.

Sådan kommer du til at printe

Der er to muligheder for at printe her på skolen. Vi tager den som altid virker først. Du skal logge ind på en side på skolens servere og uploade det du ønsker at printe.

Først går du ind på linket: https://print.eucnvs.dk

Her taster du dine loginoplysninger, som du normalt bruger til at logge på skolens net.

Du klikker så på Vælg fil.

Når du har valgt den fil du vil printe, trykker du på Næste. Der kan gå nogle sekunder inden den vender tilbage med næste billede. Og hvis du ikke skal have flere kopier, trykker du blot på EUCNVS. Ellers klikker du i den lille boks foran Avanceret.

Her i Avanceret kan du vælge hvor mange kopier du vil printe. Du kan også vælge at printe specifikke sider.

Når du har valgt antal eller bestemte sider, klikker du på EUCNVS.

Du går så ud til den printer du ønsker og logger dig ind og printer.